En kvinde vågner

En kvinde vågner

En kvinde vågner

En kvinde vågner betragtes som en af forløberne i den feministiske litteratur på linje med Tolstojs Anna Karenina og Flauberts Madame Bovary. Da den udkom første gang i USA i 1899, sendte denne radikale fortælling chokbølger gennem det amerikanske samfund, og den fortsætter uanfægtet med at tale til læserne nu mere end hundrede år senere. Denne fremragende, følsomme og forførende roman er lige så smukt skrevet, som den er politisk engagerende.

 

 

Boldspil og motorisk indlæring

Boldspil og motorisk indlæring

Boldspil og motorisk indlæring

Boldspil og motorisk indlæring henvender sig til alle, der beskæftiger sig med undervisning inden for idrætsfaget. Bogens omdrejningspunkt er bolden, og målet er at inspirere til nye måder at arbejde med boldspilsfagene, boldbasis og motorisk indlæring.

Bogen er tværvidenskabelig, og dens tilgang til læring involverer et neurobiologisk perspektiv, og derfor bruges indlæringsbegrebet i stedet for læringsbegrebet i bogens titel. Unikt for bogen er, at den arbejder i et spændingsfelt mellem boldspil, adfærdspsykologi og neurobiologi.

 

Vera 1: Skjulte dybder

Vera 1: Skjulte dybder

Skjulte dybder

På en varm sommeraften ved Northumberlands kyst kommer Julie Armstrong sent hjem og finder sin søn kvalt og placeret i et badekar fyldt med vand og vilde blomster. Det smukt arrangerede åsted fascinerer vicepolitikommissær Vera Stanhope. Men et nyt lig dukker hurtigt op – igen i vand og dækket af blomster. Vera skal arbejde hurtigt for at finde frem til morderen, inden han atter bruger døden som en del af sin kunst.

Mens de lokale er tvunget til at dele deres dybeste, mørkeste hemmeligheder, holder morderen øje, venter og planlægger en ny våd, og smuk grav.

Retsmedicinerens frokost

Retsmedicinerens frokost

Retsmedicinerens frokost

Laos, 1976. Kongehuset er blevet afsat, og Laos’ kommunistparti har taget magten. De fleste veluddannede er flygtet, men dr. Siri Paiboun er blevet tilbage. Derfor bliver den 72-årige Siri udnævnt til statslig retsmediciner, selvom han hverken har den rette uddannelse eller erfaring til jobbet. Men Siri finder sig hurtigt til rette og klarer jobbet ved at studere forældede fagbøger, nasse sig til det udstyr han mangler og finde vej gennem de bureaukratiske kringelkroge på vej mod retfærdigheden. En uønsket sidegevinst ved hans nye job er, at nyligt afdøde er tilbøjelige til at aflægge Siri natlige besøg.

 

 

Ann Cleeves' Blå luft

Ann Cleeves'
Blå luft

Blå luft

En gruppe venner, der har holdt sammen siden universitetstiden, rejser fra Londons storbyliv til Unst, Shetlandsøernes nordligste ø, for at fejre, at en fra gruppen skal giftes med en shetlænder. Men sent om natten under bryllupsfesten forsvinder én af vennerne, Eleanor – tilsyneladende i den blå luft. Det er midsommer, en tid med lyse nætter og uforudsigelig tåge på Shetlandsøerne.

Dagen efter opdager Eleanors veninde Polly en e-mail. Det ligner et selvmordsbrev fra Eleanor, hvis lig kort efter bliver fundet.

Vicepolitikommissærerne Jimmy Perez og Willow Reeves bliver sendt til Unst for at undersøge sagen. Før Eleanor forsvandt, mente hun, at hun havde set spøgelset af et barn, som druknede i 1920’erne. Hendes venner havde fundet hendes interesse for spøgelset nærmest sygelig, men Perez og Reeves bliver hurtigt overbeviste om, at der gemmer sig mere bag Eleanors død, end de først troede.

Hannah Kents Uindviet jord

Hannah Kents
Uindviet jord

Uindviet jord

I 1829 bliver Agnes Magnusdottir dømt til døden i det nordlige Island for sin rolle i et brutalt mord på to mænd.

Mens hun venter på at blive henrettet, bliver Agnes sendt ud til Jon Jonssons gård, hvor han lever sammen med sin kone og deres to døtre. Familien er forfærdede over at skulle huse en dømt morder, og de undgår at tale med Agnes. Kun Toti, den unge assisterende præst, der er blevet udpeget som Agnes’ sjælesørger, bliver optaget af at forstå hende, mens han forsøger at redde hendes sjæl. Da det begynder at blive vinter, og det hårde liv på gården tvinger dens beboere til at arbejde sammen, dukker Agnes’ skæbnesvangre livshistorie om længsel og forræderi efterhånden frem. Og mens tiden for hendes henrettelse nærmer sig bliver det centrale spørgsmål alt tydeligere: gjorde hun det, eller gjorde hun det ikke?
 

Ann Cleeves' Dødvande

Ann Cleeves'
Dødvande

Dødvande

Dødvande er den femte bog i Ann Cleeves' Shetland-serie, som nu også er filmatiseret af BBC med stor succes og følges af millioner af seere over hele Storbritannien.

Da journalisten Jerry Markhams lig bliver fundet i en traditionel Shetlandsbåd, udenfor den offentlige anklagers hus ved marinaen, bliver den unge vicepolitikommissær Willow Reeves udvalgt til at stå i spidsen for efterforskningen.

 

 

Michael Palins Sandheden.

Michael Palins Sandheden.

Sandheden

Keith Mabbut er sikker på en ting. Han er forfatter. Alt andet er blevet lidt mere diffust, efter at han er blevet separeret fra sin polske kone, Krystyna. Selv om det altid har været muligt for ham at leve af at skrive, plager det ham, at han i en alder af seksoghalvtreds endnu ikke har oplevet noget, der ligner den succes, som hans litterære helte George Orwell og Albert Camus havde oplevet, da de var i fyrrerne.